Emil Hass Christensen

Emil Vilhelm Hass Christensen (23. januar 1903 på Frederiksberg – 12. januar 1982) var en dansk skuespiller. Emil Vilhelm Hass Christensen, skuespiller, var søn af musiker Michael Charles Emil Christensen og hustru Henriette Vilhelmine Marie Hass. Han var oprindelig kontoruddannet, men begyndte i 1923 at optræde i mindre roller i 4 sæsoner på Det ny Teater. I 1924 fik han sin officielle debut i "Filmens helte" på Det Ny Teater. Derefter fik han engagement ved Betty Nansen Teatret 1927-29. Emil Hass Christensen fortsatte på Casino 1929-31 og havde engagementer på flere andre københavnske teatre i 1930erne, bl.a. Apolloteatret 1931-32 og Dagmarteatret 1932-37, hvor han i 1932 fik et gennembrud i titelrollen i "Marius". Han var knyttet til Odense Teater 1941-43, Nygade-Teatret og Folketeatret 1943-44, igen Odense Teater 1944-47 inden han vendte tilbage til hovedstaden og fra 1947 især var skuespiller på Det Ny Teater. Senere optrådte han ofte på Betty Nansen-teatret. Han havde vigtige roller i "Guderne ler", "Dunungen", "Bagtalelsens skole", "30 års henstand" og "Heksejagt". I årene 1965-1969 var han valgt som formand for Dansk Skuespillerforbund, hvor han var kendt for gode forhandlingsevner. Han havde sin sidste rolle på Scala i 1980. Emil Hass Christensen begyndte at filme i stumfilm bl.a. "Fra Piazza del Popolo" 1925 og var fra 1929 med i de sidste Fy og Bi-stumfilm. Han blev kendt for sine talrige filmroller som højesteretssagfører, overlæge eller godsejer. I 1958 medvirkede han i den tyske film "Wir Wunderkinder" sammen med Karen Marie Løwert. I 1955 fik han en Bodil for hovedrollen som Mikkel Borgen i Kaj Munks "Ordet". Han brugte ikke sit fornavn Emil, men blev udelukkende kaldt Hass Christensen. Emil Hass Christensen blev den 25. august 1937 gift på Gentofte Rådhus med Hjørdis Else Gunnlögsson (05-01-1917 - 05-08-1996), der var datter af grosserer Jacob Gunnlögsson (04-08-1857 - 26-12-1926) og skuespillerinden Else Gunnlögsson.